Mobilabonnement til studerende – Guide til abonnement for studerende

Alle reklamelinks er markeret med "Bestil"

studerende mobilabonnementDu har som studerende nok at se til, når det kommer til at holde dig inden for dit månedsbudget. Denne guide giver dig et nemt og overskueligt overblik over de billigste mobilabonnementer på markedet, så det i hvert fald ikke er her, at du spilder dine penge. På den måde får du måske råd til en ekstra øl i fredagsbaren eller en pizza sammen med dine medstuderende efter en travl dag med masser af læsning. Og hvem vil ikke gerne have det?

Mobilabonnement som matcher dine ønsker og behov

Det kan være svært at vide udelukkende på gefühl, hvor meget tale, sms’er og data, du benytter dig af om måneden. I det nedenstående sætter vi spot på de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig, når du vælger et mobilabonnement. Hvor meget tale har du brug for? Skriver du mange sms’er? Er ekstra data nødvendigt for dig?

Rigtig mange forskellige teleudbydere tilbyder også rigtig mange forskellige abonnementsløsninger, så det kan være svært at navigere rundt på markedet som menig mand. Derfor har vi lavet denne guide, som skal hjælpe dig på vej mod det abonnement, som passer bedst til dit forbrug, og som i øvrigt er den billigste løsning for en studerende med knap så dybe lommer.

Mobilabonnementer som matcher (de fleste studerende)

Herunder finder du en liste over stærke mobilabonnementer, hvor der er godt med data og tale med, til en pris som er under 100,- om måneden.

Data er en dyr vare

Mange mennesker er nok slet ikke bevidste om, hvilket abonnement de har valgt, og om det på nogen måde kunne blive billigere for dem, hvis de valgte en anden abonnementstype.

Det er ofte dataforbruget, som er ret afgørende for, om dit abonnement bliver billigere eller dyrere. Mange gange benytter du dig slet ikke af al den data, som er til rådighed for dig på månedlig basis i dit mobilabonnement. Dette skyldes, at du som regel logger dig på WiFi-netværket på universitet, derhjemme, eller hvor du nu måtte befinde dig henne i verden. Langt de fleste offentlige steder, caféer og lignende er efterhånden forsynet med WiFi-netværk, og derfor er du egentlig rimelig sjældent i situationer, hvor du trækker data fra 3G eller 4G-netværk.

Du kan altid tjekke dit dataforbrug ved at logge ind på din personlige konto hos din teleudbyder. Her vil du med stor sandsynlighed opdage, at du bruger væsentlig mindre data, end du betaler for i dit abonnement.

Det er altså værd at begynde med at danne sig et overblik over sit dataforbrug, når man skal have vished om, hvorvidt man betaler for mere, end man bruger.

Få SU’en til at række med et billigt mobilabonnement

Der er et hav af mobilabonnementer at vælge imellem, og de fleste teleselskaber vil naturligvis forsøge at prakke dig et af deres dyreste abonnementer på.

Som studerende er det særdeles kærkomment at spare 30, 50 eller sågar 100 kroner på det rigtige mobilabonnement. Derfor bør du gøre dig selv den tjeneste at kortlægge dit månedlige forbrug, så du har de bedste forudsætninger for at vælge det rigtige mobilabonnement, som også er det billigste for dig. På den måde rækker både penge taletid og data måneden ud.

Din vurdering
[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *