Skift teleselskab – Sådan skifter du din teleudbyder

Alle reklamelinks er markeret med "Bestil"
skift teleselskab og spar penge månedligt
skift teleselskab og spar penge månedligt
Der er penge at spare hver måned, hvis man undersøger markedet grundigt.

Går du med tanker om at skifte dit teleselskab ud med et andet? I denne guide der gennemgår vi de områder, som du skal være opmærksom på når du skifter selskab. Desuden prøver vi at hjælpe dig med at udvælge det helt rigtige nye selskab og abonnement.

Det kan virke lidt uoverskueligt at skulle skifte selskab, men det er faktisk meget nemt og hurtigt. Og det kan spare dig en del penge med tiden.

Man kan nemlig ofte få en økonomisk vinding ved at skifte mobilabonnement ofte. Bare 30,- om måneden i besparelse, vil med tiden blive et fornuftigt beløb.

Der er meget høj konkurrence på markedet og der er ofte penge at spare, da der ofte kommer gode tilbud og nye abonnementer.

Hvordan skifter man teleselskab?

Det er ekstremt nemt at skifte teleselskab. Når du har fundet dit nye selskab og abonnement, så skal du ikke opsige dit abonnement hos din gamle udbyder. Du skal kontakte din nye udbyder, enten telefonisk eller typisk via deres hjemmeside. Hvis du opsiger dit abonnement hos din udbyder, så risikere du at miste dit telefonnummer. Hvis du er ligeglad med hvilket telefonnummer du har, så kan du selvfølgelig opsige hos din eksisterende teleudbyder. Men igen, så vil du risikere at stå i en situation, hvor du ikke har et abonnement i et par dage.

Du skal bede om at få flyttet dit gamle nummer med over til dit nye selskab. Dette gøres typisk via tilmeldingsformularen hos den nye udbyder.

Hvis du står i en situation, hvor du ikke bare kan skifte her og nu, da du eksempelvis har binding, men du er fastbesluttet på at skifte abonnement, så kan du bede dit gamle selskab om at sende en slutfaktura. Så vil du få alt betaling overstået på én gang.

Rent økonmisk, er det mest fornuftigt at skifte i den periode, hvor du afslutter betalingen for én måned og skal i gang med næste måneds betaling. Hvis du timer det rigtigt, så slipper du for at stå med en dobbeltbetaling.

Der er situationer, hvor dit nye teleselskab ikke kan flytte dit telefonnummer.

F.eks. hvis dit telefonnummer ikke står i dit navn, er ved at blive ændret, eller dit nummer er opsagt. Eller hvis det er ved at blive flyttet til et tredje mobilselskab.

Hvordan finder du det rette abonnement?

Vi anbefaler altid at du undersøger dine behov grundigt, hvis du overvejer at skifte abonnement. Find ud af hvor meget du bruger om måneden og hvilke behov du har. Du kan typisk se dit månedlige forbrug på tale, sms og data, ved at logge ind hos dit eksisterende mobilselskab. Når du har disse data, gerne for en periode, så kan du søge markedet efter et abonnement som opfylder disse krav. Derefter kan du kigge lidt på dækningen i dit område og vælge det abonnement som er billigst.

I dag er det sjældent at mobilabonnementer bliver billigere. Det er mere indholdet som vokser. Der kommer mere tale, data og tjenester med. Så et abonnement som måske ikke var så attraktivt for 1 år siden, kan pluslig fuldt ud dække dine behov.

Søg efter et nyt teleselskab her

Når du har i gangsat et skift af mobilabonnement

Har du bestilt et nyt abonnement og i gang sat en flytning af dit nummer, så vil du ofte skulle vente på at flytningen træder i kraft. Nogle selskaber sender et simkort og giver dig et midlertidigt nummer. Afhængigt af hvilke selskaber du har med at gøre, så kan det tage lidt tid at få flyttet nummer og abonnement, afhængig af regler og binding. Normalt modtager man en mail fra det gamle selskab, når ens gamle simkort ikke virker længere, så kan man smide det nye i og så er man kørende.

Du skal faktisk nærmest ikke gøre noget selv når du skifter mobilabonnement. Det hele kører typisk af sig selv. Derfor er det ikke besværligt at skifte abonnement, så derfor er det lidt dumt økonomisk, hvis man ikke overvejer den mulighed, hvis man har et for dyrt abonnement.

Betaler du for online tjenester?

Hvis du går og betaler for Spotify, lagerplads i skyen eller måske online magasiner. Så kan det være at du kan spare rigtig mange penge. Hvis der findes mobilabonnementer, som tilbyder dig dine online tjenester med i prisen, så er det ofte der at den rigtig sjove besparelse kan komme. Så hvis du benytter dig af tjenester som du betaler en månedlig pris for, så kan det godt betale sig at undersøge om der er mobilabonnementer, hvor de følger med.

Din vurdering
[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *